PSI mangler en leder
- Idrætsforeningen PSI, Serritslev, har brug for en leder for ungdomsafdelingen i fodbold.

Arkivfoto
Det sagde formanden, Jørn Juul Pedersen, på generalforsamlingen. I den forløbne sæson har PSI været tilmeldt JBU's turneringer med flere hold, og alle har placeret sit fint. Til den kommende sæson vil der også blive tilmeldt et U13 11-mandshold. - Men skal fodbold-ungdommen i PSI overleve på sigt, er det nødvendigt, at der findes en leder for afdelingen. - Denne leder vil bestemt ikke komme til at stå alene, sagde Jørn Juul Pedersen, der kunne fortælle, at der allerede er nedsat et forældreudvalg til at tage sig af de mange praktiske opgaver. - Men vi mangler den person, der kan lede afdelingen og uddelegere opgaverne, udtalte han. I fodboldafdelingen har det været et flot forår i herresenior-afdelingen. PSI's nyoprykkede serie 3 hold klarede sig flot, og indhentede en midterplacering. I efteråret gik det ikke så godt, og holdet rykkede tilbage til serie 4. - Leif Christensen fortsætter endnu en sæson som cheftræner i fodboldafdelingen. Derfor ser man i PSI fortrøstningsfuldt på fremtiden, når det gælder senior-fodbold. I gymnastikafdelingen er der stor aktivitet. Der er omkring 30 på børnehaveholdet, så det har været nødvendigt at oprette to hold. Det har knebet med interessen hos de ældre gymnaster. Efter julepausen måtte zumba-holdet indstilles. Store Hoppedag var en stor succes, og den gentages til efteråret. De seneste to sæsoner har PSI vundet en volleyball-turnering.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.