PSI tager imod BI

SERRITSLEV: Begge mandskaber kommer med sejre i bagagen fra forrige spillerunde, når PSI, Serritslev og BI mødes i et lokalopgør på Serritslev Stadion søndag aften. Kampen skulle faktisk havde været spillet i torsdags, men de to klubber er blevet enige om at udsætte kampen til søndag aften. Der er en tæt kamp i vente, med måske gæsterne i en svag favoritrolle. I hvert tilfælde er BIerne kommet godt igang, og har arbejdet sig op gennem rækken. BI er inden mødet med PSI på tredjepladsen med 16 point, mens hjemmeholdet ligger midt i rækken med 10 point. - BI er tilsyneladende et hold i fremgang, så jeg forventer en svær kamp. Gæsterne stiller efter hvad jeg ved med et ganske rutineret hold, så vi skal passe på ikke at komme til at løbe i deres trekanter. Vi vandt sidst ude over Gjøl, der også er med i toppen, så mon ikke vi er i stand til også at tage point fra BI, er PSI-holdleder Michael Jensen kommentar. Ovenpå en god indsats i 2-1 opgøret mod Gjøl har PSI-træner Poul Erik Christensen valgt ikke at ændre på opstillingen. P.S.