Hospitaler

Psykiatrien skiftet ud med orden

Ferietur blev startskud til undersøgelse af Malteserordenen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

På Voergaard findes et billede af grev E. Oberbech-Clausen med malteserkorset. Foto: Henrik Louis

Bogen og Filmen ”Da Vinci Mysteriet” har sat skub i snakken om ordner og loger. I forbindelse med bogen og filmen nævnes Tempelherrerne, Frimurerne, Sions Priorat og Opus Dei. Derimod taler man sjældent om Johannitterordenen (også benævnt Malteserordenen). Netop Maltserordenen har pensioneret undervisnings- og udviklingschef Jørn Skyttehus fra Brønderslev interesseret sig for gennem en snes år, og han forsker nu i ordenens lange historie. Måske ender det op med en bog på et tidspunkt. - Det skal ikke være sådan, at det hænger mig over hovedet, siger han. Det er kun en hobby. Han har allerede samlet materiale til ca. 1000 sider, men en eventuel bog skal kun være på et par hundrede sider. - Så jeg skal begrænse mig til et delemne, og et emne, der ikke tidligere er belyst, siger Jørn Skyttehus. Han tager en del rundt som foredragsholder, og det sker under overskriften ”Hvis en tinsoldat kunne tale”. Jørn Skyttehus medbringer en malteserridder i tin samt et malteserflag og et dannebrogsflag, som illustrerer beretningerne, og det er med til at fange tilhørernes interesse. 66-årige Jørn Skyttehus’ interesse for Malteserordenen opstod under en ferietur til Malta. Han syntes, at der var så meget spændende, at han gerne ville gå dybere ind i hemmeligheden bag ordenen. Og Malteserordenen har relationer til Voergaard Slot, hvor der netop er afviklet middelalderdage. Malteserordenen kunne benytte Voergaard Slot, men denne aftale er ophævet. Ordenens grundlæggende navn er ”Sankt Johannes af Jerusalems Hospitals Orden”. Og netop inden for hospitalsvæsenet har Sanks Johannes af Jerusalems Hospitals Orden slået igennem. På ordenens hospitaler overlevede langt flere patienter end andre steder. - Ordenen var dygtig på hospitalsområdet, men det spillede også ind, at der blev benyttet sølvtallekener i stedet for trætallekener, som ellers var almindeligt, bemærker Jørn Skyttehus. - Infektionerne spredtes lettere via trætallerkener. I Jørn Skyttehus’ kommende bog vil sikkert også skildre en anden version om Dannebrog, der i 1219 skulle være faldt ned fra himlen. Jørn Skyttehus har en beretning, der betyder, at den oprindelige danmarkshistorie måske bør skrives om. Jørn Skyttehus: - Flagforskere sandsynliggør teorien om, at det flag, der i bogstaveligste formand dalede ned i favnen på Valdemar Sejr, i virkeligheden var Johannitterordenens flag, som har været kendt som ordensmærke siden 1113 (1130). Dette flag adskiller sig alene fra dannebrog ved, at de fire røde felter er kvadratiske (lige store), og det anvendes den dag i dag af orden, dels som flag, dels som våbenmærke (dette dog oftest med et underliggende malteserkors). Rejser man i vore dage rundt på Malta, får man ofte øje på Johannitterordenens flag vajende side om side med Maltas nationalflag. Teorien går således på, at de Johannitterriddere, der deltog i slaget alle havde ordensflaget bundet til lansespidserne. Et af disse flag mener man rev sig løs i kampens hede, flagrede mod himlen, for slutteligt at dale ned blandt de kæmpende. Valdemar Sejr tog flaget til sig som en ”gave”. Med årene ændrede det danske flag sig til det, vi kender i dag, hvor de røde felter mod stangen er kvadratiske og de to andre rektangulære. Oprindelse ”Sankt Johannes af Jerusalems Hospitals orden” blev i 1113 godkendt af Paven. Jørn Skyttehus har set ”pavebrevet”, er i dag findes på Nationalbiblioteket på Malta. Men malteserordenen kan føres meget længere tilbage. Måske tilbage til år 70 Efter Kristi fødsel. Den opfattes således som verdens reelt ældste orden. - Men disse årstal er mere usikre, bemærker Jørn Skyttehus, der helst holder sig til de sikre oplysninger. Omkring 1050 havde adelsmænd og købmænd fra Amalfi fået oprettet et hospital. Ordens grundlæggende opgave var - og er - omsorg for syge, svage, gamle, fattige og forældreløse børn. Hospitalsvirksomheden var det felt, hvor Johannitterridderne i de kommende århundreder udviklede deres virke. Ordenen antog efter det første korstogs erobring af Jerusalem i 1099 en mere militant karakter, og blev senere godkendt af Paven som - også - en militær orden. Ordenen har gennem tiden sat sine tydelige spor i Sydeuropa og Mellemøsten - både hvad angår bygningskunst, byplanlægning, hospitalsvæsen, krigsflåde og militærkunst. Jan den har sat et tydeligt fingeraftryk historisk set i store dele af Europa. - Johannitterordenens fantastiske og begivenhedsrige rejse begynder i Jerusalem, går via byen Akko over Cypern til Rhodos, hvor den etablerede sig som en suveræn stat med hvad dermed følger. På Rhodos var den i 213 år, hvorefter den blev fordrevet af Osmannerne. Efter otte års omflakkende tilværelse til søs, tog den ophold på Malta, hvor den havde hovedsæde i 268 år. Napoleon fordrev ordenen herfra i håb om dens udslettelse. Men ordenen lever i bedste velgående og lever den dag i dag i bedste velgående. Osmannerne havde gennem årene gjort flere forsøg på at erobre Malta og udslette Johannitterordenen, men måtte hver gang opgive på grund af ordenens vanskeligt indtagelige forsvarsanlæg og den veludviklede krigskunst. Men i 1565 vendte Osmannerne tilbage med 181 skræmmende udrustede galejer og 42.000 blodtørstige soldater. Til at forsvare Malta var der alene 541 ordensriddere og ca. 9000 hjælpere og maltetiske soldater. Ordenen satte sin lid til øens fæstningsværk, der tidligere havde afvist fjenden. Kampen var ubønhørlig, og flere end 50.000 kanonkugler haglede ind over fæstningsmurene. I den forbindelse gik 35.000 menneskeliv tabt i denne ubarmhjertige kamp mellem ”religionerne”. Det lykkedes fjenden at indtage et af ordenens sikreste fæstningsværker Fort St. Elme, mens den efterhånden lille gruppe overlevende Johannitterriddere og ordenens leder, den så berømte stormester, Jean de la Valetta, forskansede sig i et andet forsvarsanlæg, Fort St. Angelo. Efter fire måneders belejring og beskydning kom vicekongen på Sicilien til hjælp med 10.000 soldater, der blev landsat. I et sidste desperat forsøg lykkedes det ordenen og dens allierede fra Sicilien at trænge fjenden tilbage. Det blev imidlertid ikke ordenens fjende nummer ét (Osmannerne), der fortrængte dem fra Malta, men derimod - på ret mystisk vis - Napoleon. Herefter blev ordenen spredt rundt i verden. Johannitterordenen var i øvrigt meget aktiv i Danmark fra 1165 til en tid efter reformationen. Ordenen drev således et Johannitterkloster i hvert af kongerigets syv bispedømmer. Den danske kirkereformator Hans Tavsen var oprindeligt Johannittermunk og senere Johannitterpræst. Ordenen genopstod i Danmark i 1930’erne efter godt 350 års dvaletilstand. Jørn Skyttehus fortæller, at der i Danmark i øjeblikket er fire-fem ordensgrene. Det er den romerske gren af ordenen, der har haft tilknytning til Voergaard Slot, hvilket tydeligt ses rundt omkring på slottet. Nordjysk vinkel Afdøde grev E. Oberbech-Clausen var én af de sidste danske Malteserriddere i den romersk katolske gren (SMOM), der i dag har hovedsæde i Rom. Han indrettede det smukke slot Voergaard til et nordisk hjemsted for Malteser-ordenen. En gave til den katolske kirke. I dag har SMOM kun én talsmand i Danmark, en ministeriel embedsmand, som foretrækker at være anonym. Men på blandt andet Voergaard kan man stadig få historien om de nordjyske relationer. På slottet hænger et maleri af grev E. Overbech-Clausens med kappen med malteserkorset. Selve kappens eksistens er usikker. Måske havde Oberbech-Clausen den på, da han blev begravet. Grevens uniform er sikret i en montre. I kappellet på Voergaard Slot er alteret, stolerækker og orgel forsynet med malteserkorset. De værelser, der i sin tid skulle stå klar, hvis de nordiske malteserridere kom på besøg på slottet, findes endnu, men de skal ikke længer reserveres malteserriddere.