EMNER

Psykisk syg mand truede med gaspistol

SKØRPING: Hobro Politi måtte sent lørdag trække pistoler for at anholde en 40-årig psykisk syg mand. Manden gik amok på Skørping Bodega. Først væltede han et bord, og derefter blev gæsterne truet med en gaspistol, og endelig havde manden set sig sur på en 54-årig gæst, som blev tildelt flere slag med en stol og formentlig også med en flaske. Den 40-årige ville ikke umiddelbart overgive sig, og derfor måtte politifolkene trækker deres pistoler for at pacificere manden. Manden er kendt i det psykiatriske behandlingssystem, og han blev straks efter anholdelsen indlagt på psykiatrisk afdeling på Aalborg Sygehus. Den 54-årige offer blev kørt til sygehuset med flænger forskellige steder på kroppen. stef