Psykolog er rykkket ind i nye omgivelser

Nu er det psykologen, der normalt stiller spørgsmålene, der selv bliver bedt om at svare på spørgsmål

BRØNDERSLEV: Psykologen Charlotte von Platen har fået nye lokaler. Vi overtog hendes stol, og denne gang var det hende, der skulle svare på spørgsmål. Hvordan har du det? Jeg har det godt. Jeg er glad for al den tillid som folk viser mig i mit arbejde. Hvordan har du det med dit arbejde? Jeg trives vældig godt. Jeg kan godt lide at være med til at gøre en forskel for folk. Jeg er meget ydmyg overfor folk, der tager det skridt, det er, at komme til en psykolog. Det er svært for den enkelte, der ikke har det godt. Jeg kommer meget tæt på. Men jeg føler også, at jeg får meget med mig. Hvad er det, du får med ? Jeg får en masse livsvisdom. Man tænker over mening og sammenhæng. Hvad er det der gør, at den enkelte alligevel kommer igennem en faslåst situation enten i privatlivet eller på arbejdspladsen. Min opgave er blandt andet at være tilstede, at følge den enkelte, stille de gode spørgsmål, der kan være med til at bringe vedkommende videre, så der kan opstå noget menigsfuldt i og med det meningsløse. Hvordan har du det i dine nye lokaler? Jeg er glad for dem. Lyset er bedre, blikket kan vandre. Man kan mærke pustet fra byen. Og samtidig står tiden stille. Prøv at fortælle mig om, hvorfor du ville flytte? Jeg havde en lejlighed, som jeg boede i, hvor jeg fik dispensation til at have klinik i det ene værelse. Så flyttede jeg ud til et landsted, men jeg måtte stadig kun bruge det ene lokale til klinik. Så det var for dyrt. Hvorfor følte du, at du ville være psykolog? Det var faktisk en tilfældighed. Da jeg var ung, ville jeg gerne være revisor eller præst. Jeg arbejdede faktisk som sygeplejerske, men jeg havde en rygdefekt, der gjorde, at jeg var klar over, jeg på et tidspunkt måtte stoppe. Jeg havde en interesse for psykologi fra mit job, blandt andet på børneafdelingen på Odense Sygehus. Jeg tog psykologi studiet på deltid, på grund af arbejde, ægteskab og børn. Så underviste jeg i psykologi fra starten af 90erne og frem til år 2000, hvor jeg efter at have været psykolog på hjerneskadecentret og arbejdsmedicinsk klinik, startede min klinik i 2003. Hvordan gør du, når en ny kommer her ind? Først finder jeg ud af, hvilke forventninger du som person har til samtalerne. Så fortæller jeg om mine arbejdsmetoder, og finder ud af, om du kan have tillid til mig. Det spørger jeg altid om helt direkte i slutningen af den første samtale. Så har man et godt grundlag at arbejde videre fra. Og så er det vigtigt, at jeg er interesseret og nærværende. I stedet for at sidde og vurdere, når vi har samtale, så tænker jeg højt. Samtalerne former sig aldrig ens. Ingen er ens. Udgangspunktet er den enkelte. Nogle, der kommer her ind, er traumatiserede. Det er meget vigtigt at gøre dem trygge og prøve at give dem en tidshorisont. Hvis nu, at det er folk med en arbejdsbelastning i form af stress, kan det tage et halvt til et helt år. Så er folk som regel sygemeldte, og så skal de bygges op indvendigt. De skal lære igen at mærke sig selv og sige fra. Når folk er fortravlede, så mærker de ikke altid kroppens signaler og deres egne følelser. Hvad gør dig rigtig glad? Det er mit landsted. Høre fuglene synge. Mine børn. At gå i kirke om søndagen. Jeg går også ture i skoven hver søndag. Det er sådan jeg lader op til ugen.