Psykologisk fortidsboomerang

Indførelse af dankortet forventedes i sin tid at gå trægt. Derfor og kun derfor blev det besluttet af sætte foto på dankortet.

Politik 1. september 2004 22:16

Dankortet blev som et fælles fotobaseret betalingskort især også derfor et tilløbsstykke. En personlig ejendom. En stor særlig dansk succes. Sikkerheden med foto på dankortet har dog været langt mere psykologi for dankortbrugeren end i praksis anvendt som sikkerheds- og betalingskontrol i butikkerne. Sikkerhedsmæssigt og samfundsøkonomisk set var det derfor nok heller ikke særlig relevant at medtage foto på den nye generation af dankort. Det meldte pengeinstitutterne skriftligt klart ud med sidste efterår. Men det gik åbenbart hen over hovedet på flere erhvervspolitiske ordførere og mange andre politikere i Folketinget. Også mange andre uden for Folketinget. Indtil Ekstra Bladet som en velplaceret sommeragurk startede debatten om fotoet på dankortet med, at bladet viste, at det er let at svindle med dankortet der, hvor man ikke skal bruge pinkode - en falsk underskrift er nok, og det billedløse dankort gør dertil den trafik nemmere. Havde Ekstra Bladet lavet det samme forsøg på snyd med et dankort med billede, havde det måske været lige så nemt. Men så havde historien jo været en anden og sommeragurken nok været smattet ud. Det blev en sommeragurk, der stressede politikere mere end bankerne. Nogle politikere også blandt erhvervspolitiske ordførere fremstod i sommerdebatten som i H.C. Andersen: Kejserens nye klæ`r : Helt afklædte - i deres uvidenhed om det, de fuldt ud var blevet orienteret om i tide. Yderst tankevækkende. Det har været en lærerig oplevelse i forståelse af følelseskommunikation. Først blev dankortet med succes solgt som et fotokort og så blev næste generation af dankort slet ikke solgt godt nok som et fotoløst kort. Derfor havde Ekstra Bladet let spil i sommer med sin afklædning heraf. Og derfor slipper bankerne kun ud af sin dårlige renomméklemme med at tilbyde sine kunder foto på dankortet til en betaling, der er overkommelig, og ikke over de 50 kroner, som Forbrugerrådet har anbefalet, og det selvom det måske omkostningsmæssigt burde koste 100 kroner eller mere. Det skal ikke være prisen, der afskrækker dankort-ejeren fra at sikre sig bedst muligt med et foto på dankortet. Hvis så det kun er et fåtal, der ønsker sit foto tilbage på dankortet, nu hvor det yderst begrænsede behov for et billede som sikkerhed er blevet langt bedre markedsført, så er det et klart signal herom til banker og politikere. Selv om et mindre eller et pænt antal dankort-ejere gerne vil have denne ekstra sikkerhed, for en sikkerheds skyld, så gør bankerne meget klogt i at være ret så hurtige hermed. Debatten om foto på dankortet virker som en psykologisk fortidsboomerang, der ikke burde være kommet overraskende på så mange. Og slet ikke for banker og politikere. Det er ikke overraskende for folk i detailhandelen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...