Publikum besat af besatte kunstnere på Bratskov

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kirsten Gitz-Johansen fortalte om den store oplevelse, det er, og har været for hende gennem mere end 20 år at have set store dele af verden gennem maskernes små, små øjensprækker. Foto: Søren Vibe

BROVST:Kultur og Lagkages første arrangement i det nye år hed Besættelse. Kirsten og Uffe Gitz-Johansen fortalte hver for sig om deres liv som træskærere. Det kræver håndværk og talent at gøre brænde til kunst. Det kræver fortælleevne at formidle, hvad det er, der sker inden i en, når man fra at snitte lidt fordybes i processen, forsvinder, viskes ud og bliver ét med det, man skaber. Som så - hvis det er en maske - genskaber en. Kirsten Gitz-Johansen indledte det fortællende foredrag. Hun brugte tre selvudskårne masker for med dem at fortælle om, hvordan den skabende besættelse påvirker sjælen og fysikken. Alt efter maskens væsen gestikulerede hun vredt eller vinkede indsmigrende til Kultur og Lagkages publikum. Hun fortalte om den store oplevelse, det er, og har været for hende gennem mere end 20 år at have set store dele af verden gennem maskernes små, små øjensprækker. Forvandlingen af selvet gennem masken er en ældgammel og uhyre potent leg, der uanset alder, kultur og køn kan omforme tid og rum - for den, det tør blive besat. Så var det Uffes tur. Han fortalte med stille, underspillet humor om et helt liv som ”træmand”. Han fortalte om træets struktur, redskaberne, hvormed han langsomt henter figuren ud derindefra og ikke på forhånd ved, hvad der kommer. For Uffes og til dels for Kirstens vedkommende er det træet (i deres tilfælde altid bjergfyr), der bestemmer, hvad det gemmer på. Undervejs dukkede fire forskellige figurensembler frem og blev holdt oppe af Uffe. Den første figur af mand og barn/gud og menneske havde han lavet allerede som 13-årig. Uffe vil helst ikke tale om, hvad han laver, eller diskutere, om det er figurer eller skulpturer, kunst eller håndværk. ”Det må man selv finde ud af, når man oplever det – hvis man gider.” Trods sin beskedne modvilje mod at fortælle, eller måske netop derfor, gav han – som også Kirsten gjorde det – publikum en enestående oplevelse. Vi blev besatte, vi klappede så det rungede, fordi vi fik lov til at indleve os i besættelse. Og vi blev besatte af Kirstens og Uffes masker og figurer. Tak! Ida Larsen sad ved klaveret, da der blev sunget, og sangglæden var som altid stor. Ida Larsen havde planlagt et forløb, vi lærte også nye sange, og derefter kunne vi andre ønske. Der gav stor variation og nye indtryk. Tredje del af forløbet med kaffe og lagkage er altid hyggeligt, der bliver snakket ivrigt og diskuteret. Allerede fem minutter over syv, og Kultur og Lagkage begynder klokken halv otte, var der udsolgt. Det er ikke morsomt at komme for så at blive afvist, hverken for publikum eller arrangørerne. Det er frustrerende. Men den oplevelse, Kultur og Lagkage er, kunne ikke finde sted i andre rum end Bratskovs. Prisen for denne stemningsfyldte, smukke ramme er det begrænsede antal pladser. Vil du være sikker på en plads, så bag en lagkage. Reservationer går udelukkende til lagkagebagere, fotograf og de optrædendes nærmeste. Næste arrangement er torsdag 12. februar med Adrienne Agnews Anebilleder. Det bliver i Riddersalen.