Publikum vilde med EM: Ny tilskuerrekord

Tilskuerne strømmer til EM, der bliver historiens mest velbesøgte. Allerede nu er publikumsrekorden slået

Tilskuerne strømmer til kampene ved EM. Foto: Scanpix

Tilskuerne strømmer til kampene ved EM. Foto: Scanpix

KIJEV:Allerede inden finalen og semifinalerne har EM i Polen og Ukraine sat publikumsrekord.

Nøjagtig 1.274.186 tilskuere har været på plads til de første 28 kampe ved slutrunden, og det ventes, at tallet når et godt stykke over 1,4 millioner tilskuere.
Det betyder ifølge EM-arrangørerne, at hele 98 procent af sæderne har været taget i brug til de første kampe, inden det onsdag og torsdag går løs med semifinalerne, hvor Portugal og Spanien samt Tyskland og Italien står over for hinanden.
Nyhedsbureauet Worldwide News Ukraine har opgjort en liste med tilskuertallene fra de seneste slutrunder.
Listen viser, at EM-slutrunden i 1996 i England var den hidtil mest velbesøgte med 1,27 millioner tilskuere på tribunerne. 1,16 millioner var på plads i Portugal i 2004, mens tilskuertallet til slutrunden i 2008 i Schweiz og Østrig nåede op på 1,14 millioner.
Onsdagens og torsdagens semifinaler ventes at blive besøgt af flere end 50.000 tilskuere hver, mens der skønnes at være omkring 70.000 tilskuere på plads til finalen.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.