Pudekamp og fællesskab

Det er fantastisk at se alle jer glade børn, der knytter nye venskaber og finder sammen på tværs af hele Danmark lød det fra Lizette Risgaard

Det er fantastisk at se alle jer glade børn, der knytter nye venskaber og finder sammen på tværs af hele Danmark lød det fra Lizette Risgaard

Hen over weekenden var op mod 200 børn, voksne og frivillige samlet på Filstedvejens Skole i Aalborg under DUIs faner. Afdelinger fra hele Danmark var samlet i Vejgaard, og hver enkelt bød ind med en aktivitet.

DUI i Aalborg var værter for årets festival og bød selv ind med hoppeborg og oppustelige sumodragter.

- Alle deltagere har haft en helt forrygende weekend, og vi har været meget tilfredse med afviklingen af årets Aktivitetsfestival, fortæller Helle Christensen, formand i DUI-LEG og VIRKE Aalborg.

Udover de mange aktiviteter blev der også plads til noget der må nærme sig Nordjyllands største pudekamp.

I skolen gymnastikhal var luften tyk af fjer og pudevår, da de mange feststemte DUIere kastede sig ud i den hårdtslående disciplin.

Lørdag aften kiggede LO-formand Lizette Risgaard forbi festivalen.

Hun var blandt andet med til at sende 50 balloner til vejrs med hilsner til verdens fattigste børn.

LO-formanden fik også en flot gave med hjem til LO Huset i København; de deltagende børn havde udsmykket et træ med deres håb og drømme for Danmarks fremtid.

- Det er fantastisk at se alle de glade børn, der knytter nye venskaber og finder sammen på tværs af hele Danmark lød det fra Risgaard, der også takkede for sin gave.

- Træet skal stå i vores hovedkvarter i København. Der kan det minde alle om, at børn også har en mening om vores samfund - og at den er værd at lytte til.

Søndag eftermiddag kunne en stolt lokalformand se tilbage på en vellykket og begivenhedsrig weekend.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har arbejdet benhårdt for at få arrangementet op at stå. Derfor er det også fantastisk at se de mange smil hos både børn og voksne, når tingene går op i en højere enhed slutter en glad og tilfreds Helle Christensen af.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst