Lokalpolitik

Pukkel på 250 byggesager

{ Mere personale skal være med til at gøre kål på en pukkel på 250 byggesager i Vesthimmerlands Kommune. Kommunen har - ganske som andre kommuner landet over - haft mere end svært ved at følge med efter strukturreformen. Formanden for Vesthimmerlands Kommunes plan- og miljøudvalg, Knud Kristensen (K) erkender, at sagsbehandlingen ikke er gået så hurtigt, som man kunne ønske. Derfor vil kommunen nu tilføre mere personale. Ifølge kommunens egen opgørelse bliver en tredjedel af alle byggesager lige nu afgjort inden for én måned og knap to tredjedele af alle sager er afgjort inden for to måneder. Den sidste tredjedel af sagerne har taget mere end to måneder.