Pulje til udsatte boliger hældes i kommunekassen

En pulje på 354 millioner til landets ghettoer bruges slet ikke på de udsatte boligområder, skriver Boligen.

Pulje til udsatte boliger hældes i kommunekassen

Sidste år vedtog Folketinget en særlig pulje til udsatte boligområder. Men kun få af de udbetalte 354 millioner kroner når boligområderne.

Det skriver fagbladet Boligen, der udgives af Danmarks Almene Boliger.

Ifølge fagbladet hældes mindst 281 af de 354 millioner i stedet direkte i kommunekasserne.

Puljen skulle ifølge lovforslaget tilfalde kommunerne til "løsning af de sociale problemer, der er store i bestemte områder i landet, typisk i de større byer."

Men en rundspørge, som Boligen har foretaget til de 27 kommuner, der nu har fået en bid af kagen, viser, at der ikke kommer megen ny og konkret problemløsning ud af den nye tilskudspulje.

17 af de 22 kommuner, der har villet svare på Boligens spørgsmål, oplyser, at de ikke har planer om at bruge tilskuddet til nye projekter i boligområderne.

Tilskuddet anses for at være et generelt tilskud, kommunerne kan bruge i den almindelige budgetlægning, skriver Boligen.

Fem kommuner, der tilsammen har fået udbetalt 51 millioner kroner, vil slet ikke oplyse, hvordan pengene er brugt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst