Puljeguide for ildsjæle

Ildsjælene og foreningerne i Jammerbugt Kommune skal have Puljeguiden

Naturlegepladsen i Birkelse er bare et af mange projekter, som ildsjæle har stået bag. Privatfoto
EMNER 1. september 2014 08:27

JAMMERBUGT: Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget har valgt, at ildsjælene og foreningerne i Jammerbugt Kommune skal have Puljeguiden.

Puljeguiden er et fundraising system, hvor man kan orientere sig om de mange puljer, fonde og støtteordninger, som man kan søge ind på. Der er også mulighed for at få overblik over et projekts forskellige faser – ide, forberedelse, ansøgning og gennemførelse. Puljeguiden giver også mulighed for at se eksempler på forskellige projekter, som allerede har fået støtte.

Interesserede kan den 1. oktober kl. 17 komme til et introduktionskursus på Rådhuset i Aabybro for at få mere at vide om Puljeguiden.

Senere på efteråret vil forvaltningen følge op og indkalde til endnu et møde, hvor der arbejdes videre med fundraising og give inspiration til arbejdet.

- Vi investerer i Puljeguiden, så vi kan hjælpe vores ildsjæle og foreninger derude i lokalområderne. Det er jo ved, at vi støtter alle vores ildsjæle, at vi får de gode resultater i lokalsamfundene og på den måde kommer vi længst med udvikling og fremdrift i disse områder, siger formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen.

Jammerbugt Kommune har foreløbigt tegnet et abonnement for to år på Puljeguiden og efter de 2 år skal det tages op, om kommunen vil fortsætte med at have løsningen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...