Puljesejr til AIF i petanque

DGI's Limfjordsturnering i petanque nærmer sig afslutningen og det med tilfredsstillende resultater for alle fem hold fra Arentsminde Idrætsforening.

Petanqueturneringen nærmer sig sin afslutning. For AIF blev det til en puljesejr til A-rækkeholdet. Arkivfoto: Peter Broen
Dall 1. september 2008 06:00

Bedst er det gået for A-rækkeholdet AIF2, der vinder deres pulje. Holdet har spillet alle sine kampe, og selv om der resterer kampe i puljen, kan de involverede hold ikke nå Arentsmindeholdet. AIF2, der består af Anne-Grethe og Niels Jørn Søborg, Harry Jensen og Svend Poulsen, har spillet to kampe i ugens løb og vundet dem begge. Først en udsat kamp ude mod Brønderslev og dernæst hjemme mod Vedsted 4 med Ruth Poulsen, Mie Vægter, Lillian og Walther Linderup. Kampen endte med 4-2 til AIF2. De resterende Arentsmindehold ender i midten af deres respektive puljer. For AIF1's vedkommende efter en sejr på 5-1 hjemme over Dall/Ferslev. AIF3 sluttede turneringen med at vinde hjemme 4-2 over Vedsted 5. B-rækkeholdet AIF4 måtte i sæsonens sidste kamp indkassere et 5-1 nederlag til Biersted 2. Endelig har AIF5 spillet to kampe som afslutning på turneringen, kampe der resulterede i et 4-2 nederlag til Vedsted 3 på hjemmebane og uafgjort mod Ingstrup på udebane. jd

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...