Pulsen op i 1.b

Sundhedsplejersker skifter spor i forsøg på at fremme sundheden.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sundhedsplejerske Else Norre holdt øje med tiden.

vorfor skal vi egentlig sove? Spørgsmålet kommer fra sundhedsplejerske Lone Abildgaard til eleverne i 1.b på Gl. Lindholm Skole. Hun har lært børnene at kende i løbet af den forgagne uge. I ti timer har hun og sundhedsplejerskerne Else Norre og Birgitte Rosenberg fortalt, forklaret og undervist i sundhed. Sidste dag var fredag, og snakken gik om at sove, og hvorfor vi egentlig skal det. - Fordi vi så kan blive friske, lød et bud. - Ja, så vi kan lave aprilsnar, lød et andet. ....og lave lektier i skolen. ....så vi får energi til at fyre den af, var det tredje og fjerde bud. Der blev gået til den i dialogen om sundhed. En dialog som er ny i dén form. - Vi plejer at mødes med den enkelte elev plus forældre. Men vi skal være mere sundhedsfremmende, og derfor har vi valgt at besøge 1. b på denne måde. Vi tilbyder dog individuelle samtaler med de forældre, der ønsker det. Formålet er at øge børnenes viden om sundhed. Og det er altså ikke udelukkende et spørgsmål om sund mad, lyder det fra Lone Abildgaard. Sundhed er som en blomst, hvor familie, mad og hygiejne, skole, bevægelse og motion, søvn, hvile og energi, venskab og fritid er vigtige for, at man trives og har det godt. En blomst som børnene har været med til at udforme. Så børnene i 1. b var klar i fredags og det med at sove, optog dem. For man kan også vågne, når man sover, og man kan gå i søvne. - Min far gik ud og tissede i skraldespanden, lød en af historierne og en anden kunne fortælle: - Min far kan falde i søvn om aftenen, selv om han også sover om eftermiddagen.. Og så blev der snakket om ikke at kunne falde i søvn på kommando, at sove når man er træt og om at vågne i løbet af natten. Og blive bange. - Hvis man ser skygger på væggen, er det svært at sove..., - ..og så kryber man bare ind under dynen.. .. og hvis man drømmer noget uhyggeligt .. eller hvis nogen driller én, så man drømmer. Svarene var mange og der blev ivrigt udvekslet sengetider. - Klokken 19 og 20, var svarene fra klassen. - I får jo de 10 timers søvn, som I skal have, godt og vel, konkluderede sundhedsplejersken Else Norre. Men et er at sove, noget andet at være i fuld sving. Børnene blev budt på dans, gymnastik og hop for at måle pulsen, når hjertet er i galop. - 200, lød det. ...Jeg målte 300.. Og sådan fik eleverne lært at tage pulsen, selv om det at tælle, når det går stærkt, kan være lidt svært. Lidt nemmere var det at tælle pulsslagene for børnene, efter en hvilepause på gulvet med puder og det hele. Her lå de og lyttede til stille musik og var næsten ved at falde i søvn efter en uge med historier om hjertet, om lungerne, om det at bevæge sig, om mad og motion og ikke mindst om glæde og trivsel. - Det er et projekt, vi skal evaluere og vi håber, at det kan blive bredt ud til hele kommunen, forklarer Lone Abildgaard.