Trafikulykker

Punkteret lastbil årsag til uheld

En ukrainsk indregistreret lastbil var i weekenden årsag til et trafikuheld på motorvejen vest for Hobro.

En varebil ført af en 35-årig mand fra Billund var ved at overhale lastbilen i sin varebil, da lastbilen pludselig punkterede. Den ukrainske chauffør forsøgte at holde sit store køretøj på ret kurs, men kom i stedet på slingrekurs, og de to biler stødte sammen. Der skete stor materiel skade på de to biler, men de to chauffører slap for skrammer.