Narkokriminalitet

Pusher slap for grundlovsforhør

40-årig fra Vindblæs havde 98 gram amfetamin på sig

En 40-årig mand fra Vindblæs var tæt på at skulle for en dommerne, men slap for grundlovsforhør, selvom politiet anholdt ham med hele 98 gram amfetamin nytårsnat. Efter et tip til politiet var uro-patruljen på mandens bopæl, og her fandt betjentene de næsten 100 gram amfetamin, mens der på en 39-årig kvinde fra Sjælland, der var på besøg, blev fundet 6,6 gram hash. Kvinden fik lov at blive i huset, men manden blev anholdt og taget med. De 98 gram amfetamin er så stor en mængde, at manden lænede sig tæt op af et grundlovsforhør, men efter politiets jurister havde været inde over for at vurdere på sagen, så blev manden løsladt. Grænsen for grundlovsforhør plejer at ligger i omegnen af 90-100 gram amfetamin. Den 40-årige i Vindblæs, der kun er sporadisk kendt af politiet, har erkendt, at han havde amfetaminen med henblik på at sælge det videre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden