Putin anmoder overhus om at bruge militær

Parlamentsleder har tidligere sagt, at "et begrænset kontingent" soldater kan sendes til Krim.

Præsident Putin anmoder parlamentets overhus om tilladelse til at bruge væbnede styrker i Ukraine, oplyser Kreml.

I en erklæring fra Kreml hedder det, at den russiske præsident foreslår parlamentet at bruge militær på Krim.

- I forbindelse med den ekstraordinære situation i Ukraine og truslen mod russiske borgeres liv ... forelægger jeg det føderale råd en anmodning om at bruge Ruslands væbnede styrker på ukrainsk territorium, indtil der er sket en normalisering af den politiske situation i landet, hedder det i udspillet fra Putin.

Udmeldingen fra Kreml kommer på et tidspunkt, hvor situationen synes hele tiden at blive forværret.

I Moskva sagde formanden for parlamentets overhus tidligere, at "Rusland kan sende et "begrænset kontingent" soldater til Krim for at sikre Ruslands Sortehavsflåde og regionens indbyggere.

- Det er muligt i denne situation at sende et "begrænset kontingent" af soldater til Krim, siger han.

Ukraine beskylder Rusland for at have sendt tusindvis af ekstra-soldater til Krim, og det satte dets militær i højt alarmberedskab, da Kijev synes at miste mere og mere kontrol med halvøen i Sortehavet.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst