Brønderslev

Putins Rusland

Ruslands-ekspert giver sit bud på Putins handlinger

Kendt Ruslands-ekspert fortæller om Ruslands gåder. Arkivfoto

Kendt Ruslands-ekspert fortæller om Ruslands gåder. Arkivfoto

BRØNDERSLEV:”Rusland er en gåde, svøbt i et mysterium, indlejret i en hemmelighed”. Nogenlunde sådan beskrev Englands premiereminister Winston Churchill vores store nabo mod øst i 1939.

Det udsagn gælder stadig ifølge lektor Jakob Tolstrup fra Aarhus Universitet, der torsdag 24. september gæster Brønderslev.

Han vil i sit foredrag prøve at give nogle forklaringer på Putins ofte skingre tone og utilregnelige adfærd.

Jakob Tolstrup mener, at vil man forstå den udenrigspolitiske adfærd, må man forstå de indenrigspolitiske dynamikker. For Rusland og russerne har deres særtræk, som man skal kende til for at forstå landet og dets kultur.

I foredraget kommer Jakob Tolstrup godt omkring statslederen, hvad det er, der truer Putins magt indadtil - hvordan Putin fastholder magten og hvorfor han handler, som han gør.

Det er et foredrag der går bag om den i vestlige øjnes mere og mere utilregnelige leder Vladamir Putin og den spændte krisesituation i Ukraine.

Arrangementet er på Brønderslev Bibliotek torsdag 24. september, og det er Brønderslev Bibliotek, der er arrangør sammen med Folkeuniversitetet i Brønderslev.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.