Puyol vraget til Champions League-brag mod Milan

Carles Puyol er ikke med, når Barcelona tager imod Milan på Camp Nou. Xavi er tilbage efter skade.

Puyol vraget til Champions League-brag mod Milan

Barcelona har foretaget et modigt fravalg inden aftenens Champions League-opgør mod Milan.

Anfører Carles Puyol er ikke med blandt de startende 11. I stedet skal Javier Mascherano forsøge at holde sammen på hjemmeholdets forsvar.

Puyol havde problemer med at følge med Milan-angriberne i den første kamp mellem de to hold, der endte 2-0 til italienerne, og måske har det været afgørende for beslutningen.

En anden interessant spiller i Barcelonas startopstilling er Xavi Hernandez. Han har ikke været med i klubbens to seneste kampe på grund af en skade, men er altså meldt klar igen.

Han erstatter Cesc Fabregas, der er henvist til bænken sammen med blandt andre Alexis Sánchez.

Hos Milan er der ikke blevet plads til den ene af målscorerne fra den første kamp, Sulley Muntari. Han starter kampen på bænken og får følgeskab af blandt andre Robinho.

Opstillingerne:

Barcelona: Valdes, Alves, Pique, Mascherano, Jordi Alba, Xavi, Iniesta, Busquets, Villa, Messi, Pedro.

Milan: Abbiati, Mexes, Zapata, Abate, Boateng, Flamini, Montolivo, Constant, Ambrosini, Niang, El Shaaraway.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.