Pyrrhussejr?

EMNER 1. november 2011 05:00

RADIKALE: Det fremgår med al tydelighed, at Det Radikale Venstre har forstået at sælge sig dyrt. De har fået stort set alle deres mærkesager indskrevet i regeringsgrundlaget, medens S-SF ikke har fået ret meget. Derfor hyldes Margrethe Vestager som sejrherre, men har hun handlet klogt? Meget tyder på, at S-SF går tilbage ved næste valg, fordi de har givet køb på deres mærkesager. Derefter får VK mulighed for at danne regering med støtte fra DF og Liberal alliance, og så er de Radikale ude i kulden. Der kan også ske det, at de Radikale bliver så store, at VK enten kan danne flertal med Liberal Alliance plus DF eller med Liberal Alliance plus de Radikale. Men selv i så fald vil de Radikale stå i en meget svækket forhandlingsposition. Det kan derfor vise sig, at det går de Radikale lige som general Pyrrhus, som i sin tid vandt et slag mod romerne. Han mistede så mange soldater, at han tabte krigen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...