Queneller i rejesauce

Små ruller lyssej med rejer i flødesauce

Det skal du bruge (4 pers.) 500 g lyssejfilet 1 tsk salt 1/4 tsk cayennepeber 1/2-1 tsk revet citronskal Lidt revet muskat 4 æggehvider 2 1/2 dl fløde Kogelage 1/2 liter fiske bouillon 1 dl hvidvin Sådan gør du Fisken skæres i mindre stykker og hakkes i en foodprocessor. Blandes med salt, krydderier og flydende æggehvider. Farsen stilles i køleskabet i cirka en time. Derefter røres fløden i lidt ad gangen, til farsen er tilpas smidig. Farsen formes til små ruller på tykkelse med en tommelfinger. Lad rullerne simre 5-6 minutter i kogelagen. Quenellerne tages op af lagen. Kogelagen gemmes til saucen. Reje sauce 30 g smør 3 spsk mel Sigtet kogelage 1/2 tsk tørret estragon 1 knips cayennepeber 1 pasteuriseret æggeblomme 1 dl fløde 200 g rejer Smørret smeltes og melet tilsættes, røres sammen til en melbolle. Kogelage tilsættes og koger cirka 20 minutter under omrøring. Æggeblommer og flødes røres sammen. Pisk det i saucen. Kom rejerne i saucen og smag til med salt, peber og muskat. Saucen hældes over quenellerne og de serveres. Pyntes med frisk dild.

Forsiden