Cykelsport

Quick-Step udtager Mørkøv og Asgreen til Vueltaen

Rutinerede Michael Mørkøv og talentfulde Kasper Asgreen skal begge køre Vuelta a España for Quick-Step.

Michael Mørkøv er både en habil banerytter og en dygtig rytter på landevejene. I år skal han køre Vueltaen for Quick-Step. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Michael Mørkøv er både en habil banerytter og en dygtig rytter på landevejene. I år skal han køre Vueltaen for Quick-Step. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Når grand tour-løbet Vuelta a España begynder i næste uge, bliver det med to danske ryttere på det belgiske Quick-Step-hold.

Både Michael Mørkøv og Kasper Asgreen er således udtaget til løbet, fremgår det af Quick-Steps hjemmeside.

Danmarksmester Michael Mørkøv får som primær opgave at hjælpe sprinteren Elia Viviani frem til etapesejre. Det siger sportsdirektør Rik van Slycke.

- Elia har haft en storslået sæson, og han vil være vores stærke kort på de etaper, som afgøres i en spurt, hvor Michael Mørkøv og Fabio Sabatini skal køre ham i en god position, ligesom de har gjort så mange gange i år, siger sportsdirektøren.

Mens 33-årige Michael Mørkøv har stor erfaring fra de største etapeløb og tilmed har vundet en etape i Vueltaen tilbage i 2013, står 23-årige Kasper Asgreen foran sin grand tour-debut.

- Hans første grand tour bliver et vigtigt skridt i hans udvikling, og vi ser frem til at finde ud af, hvor godt han kan køre, siger Rik van Slycke.

Efter 3271,4 tilbagelagte kilometer slutter Vueltaen 16. september i Madrid.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst