Cykelsport

Quintana slutter øverst i Giroen

Luka Mezgec vandt sidste etape i Trieste

Nairo Quintana blev den første colombianer siden firserne til at vinde et stort etapeløb. Foto: Luk Benies/Scanpix

Nairo Quintana blev den første colombianer siden firserne til at vinde et stort etapeløb. Foto: Luk Benies/Scanpix

TRIESTE:Cykelløbet Giro d’Italia sluttede af med en massespurt søndag eftermiddag i havnebyen Trieste, hvor sloveneren Luca Mezgec kom først over målstregen.

Det rykker dog ikke ved, at colombianeren Nairo Quintana vinder løbet samlet med et forspring på 2,58 minutter til landsmanden Rigoberto Uran.

Det kunne være blevet til dansk etapesejr, hvis Lars Baks udbrud på etapens sidste kilometer havde fået lov at holde lidt længere.

Sammen med canadieren Svein Tuft tog Bak initiativet på en etape, der som traditionen byder bød på paradekørsel og ikke mange angreb.

De to havde på et tidspunkt et forspring på et lille minut, men med 13 kilometer igen havde sprinterholdene kørt udbruddet ind og gjorde sig klar til den sidste Giro-spurt i denne omgang.

Her var Mezgec fra Giant-Shimano stærkest, mens Nacer Bouhanni fra FDJ kan trøste sig med, at han vinder den røde pointtrøje.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst