Quiz på pubben

Dorit Glintborg
Den nye Old English Pub Mors afholder pubquiz. PR-foto.
4. september 2018 09:06

Old English Pub i gågaden i Nykøbing afholder torsdag 6. september Old English Pubquiz.

Thilde Vest Trøst Sørensen fra pubben fortæller, at pubquiz er en tradition fra England, og at den startede i 1970’erne.

- Siden har den bredt sig til hele verden og nu også til Old English Pub Mors, siger hun.

Hun håber, at mange vil have lyst til en udfordrende og hyggelig aften på pubben.

Old English Pubquiz består af 50 blandede spørgsmål. Deltagerne deles op i hold, og hvert hold får udleveret et svarark og en kuglepen.

Den udnævnte quizmaster stiller spørgsmålene, og det er så op til hvert enkelt hold at skrive svaret ned på sit ark.

Der er et point for hvert korrekt svar, og nogle svar giver endda to points.

Det vil i øvrigt være en ekstra god idé at møde op og deltage i quizzen, hvis man er født den 6. september.

Fødselarer får nemlig helt automatisk tre bonuspoints, fortæller Thilde Vest Trøst Sørensen, Old English Pub Mors.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...