Danmark

QUIZ: Ved du nok til at blive dansker?

S og V mener nu, at indfødsretsprøven skal lempes, efter en foreløbig undersøgelse viser høj dumpeprocent

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

DANMARK:Tirsdag var en række udlændinge til indfødsretsprøven, som de skal bestå for at sikre sig et dansk statsborgerskab.

Men nu viser en foreløbig undersøgelse fra Politiken, at en stor del er dumpede, og det har fået V og S til at sige, at de vil lempe på prøven.

Test her, hvor mange rigtige, du kan få i en test om den nye indfødsretsprøve, der tirsdag blev afviklet for første gang rundt i landet.

1. Hvor meget koster det at tage prøven?

A:1538 kroner.

B:738 kroner.

C:2138 kroner.

2. Hvem står bag aftalen om den nye indfødsretsprøve?

A:Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

B:Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

C:Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.

3. Hvor mange spørgsmål indeholder prøven?

A:36.

B:38.

C:40.

4. Hvor mange rigtige svar skal man have for at bestå?

A:32.

B:30.

C:34.

5. Hvor mange gange om året afholdes prøven?

A:Tre gange om året, i juni, september og december.

B:En gang om året, i juni.

C:To gange om året, i juni og december.

6. Hvem afholder prøven?

A:Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

B:Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

C:Sprogskoler.

7. Hvad sker der, hvis man bliver syg, den dag prøven afholdes?

A:Så må man vente til næste prøve.

B:Så kan man tage den, lige så snart man er rask.

C:Så må man vente et år.

8. Hvor lang tid inden skal man tilmelde sig prøven?

A:Senest to uger før.

B:Senest seks måneder før.

C:Senest fem uger før.

9. Må man bruge hjælpemidler?

A:Nej.

B:Ja.

C:Nogle må efter aftale.

10. Hvornår får man svar?

A:Dagen efter.

B:Så hurtigt som muligt efter senest syv hverdage.

C:Så hurtigt som muligt efter senest 14 dage.

11. Hvad er det første spørgsmål i prøven?

A:Hvor mange stænderforsamlinger blev der oprettet i 1834?

B:Deltager monarken ved Folketingets åbning?

C:Hvornår havde den første film om Olsen-Banden premiere?

12:Hvem har underskrevet Bekendtgørelsen om indfødsretsprøven af 2015?

A:Inger Støjberg.

B:Lars Løkke Rasmussen.

C:Dronningen.

Svar: 1: B (Når man tilmelder sig til prøven, skal man betale et gebyr til prøveafholderen på 738 kr.), 2: A, 3: C, 4: A, 5: C, 6: C, 7: A, 8: C, 9: A (Men spørgsmålene er udarbejdet efter et læremateriale), 10: B, 11: B, 12: A.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.