Quiztabere på svømmetur

Rasmus Würtz’ quizmandskab tabte hæderkronet konkurrence

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Taberne af musikquizzen måtte søndag en tur i poolen. Foto: Michael Koch

ALVOR:Hvert år på AaB’s træningslejr er en enkelt begivenhed næsten vigtigere end kampene og den gode træning - den årligt tilbagevendende musikquiz, der med stort slid sættes op af fysioterapeut Morten Skjoldager.

Konkurrencen er omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri og ikke meget er sluppet ud, men den består af spørgsmål i forskellige kategorier foruden forskellige øvelser med bold.

Efter søndagens formiddagstræning blev de fem mandskaber samlet til offentliggørelsen af resultatet. Taberne måtte alle tage en svømmetur i poolen, mens vinderne for evigt har håneretten - i hvert fald indtil næste år.

Taberholdet bestod af holdkaptajn Rasmus Würtz, Kayke, Carsten Christensen, Kasper Pedersen, assisterende træner Allan Kuhn, holdleder Ernst Damborg og pressechef Brian Andersen.

Vinderholdet var anført af Anders Due og bestod desuden af Nicklas Helenius, Matthias Wichmann, Nicolai Larsen, Henrik Dalsgaard og cheftræner Kent Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.