EMNER

R bekender kulør

De Radikale har desværre ikke forståelse for det faktum, at måske velmenende muslimer

er lette ofre for den stigende islamisering, der angiveligt finder sted i Danmark. En udvikling, der specielt i 90"erne blev befordret af De Radikales udlændingepolitik, som i yderste konsekvens vil resultere i, at landet bombes århundreder tilbage i tiden. På den baggrund finder jeg det centralt at understrege, at Det Radikale Venstre indirekte modarbejder ytringsfriheden, danskheden og demokratiet. I hvert fald er det svært at få øje på, at det er danskernes ærinde, partiet går. Det Radikale Venstre har ønsket sin egen farve i lagkagegrafikken for at signalere, at det hverken hører til i højre eller venstre side af salen. At de egentlig heller ikke hører til her i landet, fremgår desværre ikke af den tildelte gullige farve. Når De Radikale således har bekendt kulør, foreslår jeg, at partiet tager skridtet fuldt ud og tillige skifter navn til Dansk Indvandrer Parti, så partinavnet kommer til at afspejle partiets politik. Jeg har i øvrigt forstået, at Marianne Jelved trods svigtende vælgeropbakning fortsat tror, at hun har gode chancer for at blive ny statsminister. Det tror jeg da for resten også. Dog skal Jelved sørge for at få en sikker opstillingskreds... i Istanbul. Her i Danmark er jeg nemlig helt overbevist om, at statsministerposten efter næste valg tilfalder formanden for Centrum Demokraterne, ja... nu kan jeg selvfølgelig... ikke ... lige... huske, hvad det er, han hedder...