Retspleje

Råber Glistrup forgæves efter hjælp?

I en af de store morgenaviser skriver Mogens Glistrup om sine oplevelser i Østre Landsrets 7. Afdeling, hvor retsformand K. Wiingaard residerer, og dømmer efter sin og anklagemyndighedernes krav. Nok mest efter det sidste.

For cirka 15 år siden var dommer Wiingaard sat på et "sidespor", men blev "benådet", og kunne fortsætte sit virke som dommer i Københavns Byret, hvor han dømte en lang række, og meget strenge domme om f.eks. økonomisk kriminalitet. Jeg var én af dem, der fik en streng og uretfærdig dom, og det tog mig fire år at få dommen ændret til en bøde på 1000 kr. og med en benådning af straffen. I 1990 kunne anklagemyndigheder kontakte "sin" dommer direkte, og aftale dom, om man kan det mere, ved jeg ikke noget om. I "min" dom fandt anklageren mig uskyldig, men var bundet op at et krav fra Statsadvokaten, at dette måtte anklageren ikke præjudicere, idet en frifindelsesdom kunne udløse en stor erstatning, især efter syv-otte års politiefterforskning, og en virksomhed, der gik ned i samme anledning. Efterfølgende er Wiingaard blevet landsretsdommer, og uden at skulle gå til eksamen, og uden forsinkelse, idet han nu var blevet en god og lydhør dommer. Sådan ser jeg det. Her i 2005 skulle han dømme i en civil sag, hvor jeg er aktør, og trods min anmodning om at han skal vige sit dommersæde, så ville han det ikke, gav han selv en dom om. Han havde f.eks. tidligere nægtet mig frihed i en retssag, hvor jeg skulle til 100 års fødselsdag hos min hustrus farfar. Alligevel kortede han senere retsdagene meget ned, idet en lægdommer skulle på ferie, og vidner og forhold blev ikke gennemgået i min domsforhandling. Tidligere på året afgav dommer Wiingaard en kendelse mod mig, der savnede både hoved og hale, og var ulogisk i sin helhed. Alligevel var han hurtig til at lave sin kendelse om til min fordel, idet jeg havde klaget til Højesteret. Om Mogens Glistrup kan hente hjælp i sin retssag fra 7. Afdeling, kan han kun håbe på. Om hjælpen kan komme fra Folketingsmedlemmer, er nok tvivlsomt, det vil ingen turde. Ingen tør lægge navn til Glistrup, og nok heller ikke øvrige offentlige personer. Mogens Glistrup må nok leve med, at retfærdighed henter man ikke altid hos domstolene. Dertil er der for lille en adskillelse mellem anklagemyndigheder og domstole. Er der nogen forskel? Og tør nogen avis bringe mit indlæg om Mogens Glistrup?