Råber højt for atfå et arbejde

Hvis der kunne spilles musik i en avisartikel, så ville der lyde liflige toner netop nu. For en gruppe af ledige i Aalborg har helt i stil med fjernsynets popstars gjort sig selv til stjerner.

Ganske vist er målet ikke at få teenagerhjerter til at briste og pigeøjne til at blive våde af stjerneglæder, men ideen er den samme: Opmærksomhed. Tove, Jens Christian, Paul Erik, Andy, Leif, Henrik, Martin, Mette og Gregor er tilsammen Jobstars. Ni ledige, der har brugt deres kursus i professionelt salg til at sælge sig selv og hinanden. Støtter hinanden På hjemmesiden Jobstars.org kan interesserede arbejdsgivere tage de ni kandidater i bedre øjesyn. Men også når gruppen hver for sig jagter job, kan de ni Jobstars lægge en veludrustet profilmappe og en styrket selvtillid med i ansøgningen. Aldersmæssigt spænder gruppen fra 26 til 55 år. Det giver en spredning i både uddannelser og ikke mindst erfaringer. - Det har været vigtigt for mig, at vi var så forskellige. I begyndelsen var det måske lidt svært at se, hvordan vi kunne passe sammen. Men i dag fungerer vi som en stærkere gruppe, der kan støtte hinanden, når vi får afslag. Og hjælpe hinanden med kontakter i de netværk, som vi hver især har, fortæller alderspræsidenten Tove Pedersen. Efter et liv som blandt andet selvstændig vogmand søger hun nu en ny plads på arbejdsmarkedet. For eksempel som kørselsleder i en vognmandsforretning. - Umiddelbart tilhører jeg jo det grå guld, som ikke ret mange er interesserede i. Men jeg føler mig bedre rustet til at tage kampen op for at få et arbejde, fordi jeg er en del af Jobstars. Den vigtige samtale I bunden af aldersskalaen finder vi 26-årige Henrik Kristiansen, der er nyuddannet cand. mag fra Aalborg Universitet. Hans drøm er, at bruge sine internationale studier i markedsføring. - Jeg arbejder godt i teams og vil gerne være i en organisation, hvor fællesskabet betyder meget. Hvor vi arbejder sammen om en fælles opgave. I første omgang er udfordringen for alle ni jobstars dog at få arbejdsgiverne i tale. Og der er ikke verdens letteste opgave. - Nogle gange kan man blive i tvivl, om ens ansøgning overhovedet er blevet set, når man ligger i en bunke med 400 andre. Men ved at skille sig ud fra mængden. Og ved at råbe noget højere, så får vi måske chancen for at fortælle en kommende arbejdsgiver, hvad vi kan, mener Tove Pedersen. Og Henrik er enig. - Det er trist, at der skal bruges så megen energi på blot at nå frem til en samtale. Men sådan er realiteterne - og det indretter vi os efter.