Børnepasning

Råber vagt i gevær

Det er i Jyllands-Posten kommet frem i lyset, at Aarhus Kommune har etableret en såkaldt "etnisk dagpleje" i ghettoen Bispehaven, som er forbeholdt somaliske børn.

"Vi tager kun somaliske børn ind", udtaler Lisbet Deichmann Madsen, som er pædagogisk leder for den kommunale børnepasning i området. Denne frasortering af danske børn foregår med blåstempling fra bl.a børn- og ungerådmand i Aarhus Kommune Jacob B. Johansen (S), endskønt det er en offentlig institution og dermed altså betalt af skatteyderne. En offentlig institution i Danmark kun for sorte børn. Lad det lige stå et øjeblik. Gad vide, hvad der ville ske, hvis man oprettede en offentlig institution kun for hvide børn? Så ville det hagle med diskriminations- og racismeanklager i ét væk. Er det nu blevet politisk korrekt at oprette institutioner kun for sorte i integrationens hellige navn? Underlig logik. På mig virker det umiddelbart mere som adskillelse, også kaldet segregation eller apartheid. Ingen adgang for hvide børn. Jeg er af den opfattelse, at det er forkasteligt og i klar strid med dansk sædvane og skik at oprette offentlige institutioner, hvor man udelukker mennesker - herunder dagplejebørn - qua deres etniske ophav. I min verden er det et udtryk for eksplicit racisme - og det må jeg tage utvetydig afstand fra. Det forlyder endvidere, at institutionen i Bispehaven kun for somaliske børn er etableret, dels af hensyn til sproget, og dels fordi mange somaliere åbenbart ikke bryder sig om mandlige pædagoger. Nu er det jo Danmark, vi befinder os i, så det kan synes besynderligt, at de somaliske børn ikke skal omgås danske børn i institutionen, al den stund det unægteligt ville fremme indlæringen af landets sprog at omgås børn og voksne, hvis modersmål er dansk. Endvidere er to ud af tre dagplejere i Bispehave-institutionen somaliske kvinder, så uden ønske om at fornærme nogen er det vist ikke den allerbedste forudsætning for at lære det danske sprog. Det forekommer mig, at man i sin misforståede hensyntagen kommer til at gøre de somaliske børn en bjørnetjeneste. For hvordan skal disse børn blive integreret i det danske samfund, hvis der ikke er nogen danskere at integrere sig i? Skal man ikke netop lære, at i danske institutioner, der tales der dansk, og at mandlige pædagoger er en naturlig del af hverdagen i danske institutioner? Skal man ikke lære, at i danske, verdslige institutioner, der indretter man sig ikke efter religiøse forskrifter om "ren" og "uren" mad, som det er tilfældet i institutionen i Bispehaven? Religiøse forskrifter er jo et privat og ikke et offentligt anliggende i Danmark. Aarhus er ikke alene om at have indført denne form for apartheid i en offentlig institution. Også Københavns Kommune kan med den multikulturelle børnehave på Nørrebro, Sanna, være med. Herfra lyder det, at det kan være svært for indvandrerbørn at blive accepterede i almindelige institutioner. Svaret på disse vanskeligheder er så åbenbart, at man i offentligt regi opretter institutioner, hvor danske børn holdes ude. På det offentliges regning. Hvordan mon det hænger sammen med alle de forblommede plusord om mangfoldighed og multikultur? Er det mangfoldighed og multikulturelt, hvis der praktisk talt ikke er danske børn i institutionen? Tilsyneladende. Er det en del af vort samfunds værdier at etablere offentlige institutioner, som udelukker visse børn på grund af deres etniske baggrund - deres danske baggrund? Dette er virkeligheden i Danmark anno 2010. Så vidt er det altså kommet. Det er en kedelig udvikling af samfundet, som jeg bliver nødt til at opponere kraftigt imod og råbe vagt i gevær over for. Det være hermed gjort.