Irak

Raad bryder sig om Danmark

Raad Al-Djanaby har deltaget i OL og VM i brydning, men også set sin bror blive hængt i sit hjemland Irak

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

stolt far er bestemt en betegnelse, der passer på Raad Al-Djanaby. Han er far til tre, hvor af de to bryder, men det er kun hans ældste søn, på otte år, som har deltaget i stævner. Foto: Jens Morten

AARS:- Jeg er stolt af mig selv. Jeg føler, at jeg har tjent mit land. I Irak ser vi nemlig sportsudøvere som en slags landsambassadører. Det siger Raad Al-Djanaby om sin fortid, som professionel bryder i sit hjemland Irak. I Irak er brydning en stor sport. Den er for mange den egentlige nationalsport, som for eksempel fodbold i Danmark. Raad Al-Djanaby startede med at bryde, da han var omkring 14 år. – Jeg gik til spejder og i skole med Karim Mahdi, som i dag er landstræner for brydelandsholdet i Irak. Han var en god og stærk dreng og sådan ville jeg også være, siger Raad Al-Djanaby, imens han ranker ryggen og strammer sine overarme. Det blev starten på en flot sportskarriere. I 1981 var han til sit første internationale VM. Han har været på det irakiske landshold og deltaget i de Olympiske lege to gange, første gang i Los Angeles 1984 og senere som Teamleder i Atlanta 1996. – Det er sjovt, for nogle af de præstationer jeg er mest tilfreds med, er faktisk ikke nødvendigvis dem, hvor jeg fik medalje, forklarer bryderen. Hans brydetalent har ført ham mange steder. Hele 33 gange har han rejst med det irakiske landshold rundt i verden. – I gamle dage tjente vi gode penge på brydning i Irak. Men i dag får de ikke løn ligesom os, kun en slags støtte fra staten. Landstræneren får for eksempel 150 dollars om måneden, forklarer den tidligere bryder og mindes de gode dage indenfor sin sport. Grusomheder Men livet har ikke kun været sport og glade dage for den 46 årige iraker. Han har arbejdet i den Olympiske komite i Irak, hvor hans chef var Saddam Husseins søn Udday. – Han har fængslet mig to gange på grund af uenigheder. Man kunne ikke sige nej, man måtte ikke have meninger eller diskutere. Jeg ville sige op, men måtte ikke, fortæller Raad Al-Djanaby, alt imens de dårlige minder langsomt ses i hans øjne. Men hans stædighed fik ham alligevel til at forlade sin stilling i komiteen. – Jeg blev nødt til at flygte. Jeg ville til et land langt langt væk fra Irak. Faktisk ønskede jeg mig et land helt uden irakisk ambassade, fortæller Raad Al-Djanaby smilende. Hans bror hjalp ham med at komme i kontakt med en gruppe, som kunne smugle ham ud af landet. Det papirarbejde skulle blive skæbnesvangert for hans bror. – Saddam hængte min bror og jeg så det. Jeg vil ikke græde, men jeg har i så mange år forsøgt at fortrænge det, siger en tydeligt rørt Raad Al-Djanaby. En dansk forbedring I 2000 flygtede han fra sit land og sin gravide kone og ind i Danmark. I starten boede han på et asylcenter i København, men efter to dage fik han sig et arbejde hos et fitnesscenter og der igennem et værelse udenfor centeret. Den danske stat ville give ham opholdstilladelse, hvis han flyttede til Aars. Selvom Raad Al-Djanaby ikke troede det i starten, blev det begyndelsen på et nyt og bedre liv. Han flyttede ind i Aars 6. juni 2001. To et halvt år efter kom hans kone og hans første fødte søn, som nu var blevet 2 1/2 år. – Det var en rigtig stærk følelse at se dem. Jeg havde aldrig set eller rørt min søn og min kone havde jeg sådan savnet, siger Raad Al-Djanaby og kigger anerkendende over på sin kone, som læser på lærer- og pædagogseminariet i Aalborg. Hurtigt efter at han kom til Aars, startede han i brydeklubben og fik sig et job, som idrætslærer i en vikarperiode på Aars Gymnasium. Det fik han på baggrund af sin Universitets uddannelse med hovedfaget brydning og sidefaget polo. I dag arbejder Raad Al-Djanaby ikke, men håber på, at han hurtigt kan få sig et job, som lærervikar igen. – Vore danske venner er vigtige for os, fordi vi ingen familie har her i landet. I Aars har jeg mødt rigtig gode mennesker, som alle vil hjælpe og støtte mig, siger Raad Al-Djanaby. Ifølge ham er situationen i Irak blevet forværret efter Saddams fald. – For mig er Saddam ikke en god mand. Han var kriminel. Men som situationen er nu, så begynder mange at savne diktaturet, selvom de godt ved, det ikke er frihed, fortæller Raad Al-Djanaby. Kom i sikkerhed De daglige bomber og likvideringer på åben gade hører han om fra sine venner og familie i Irak. – Men jeg kunne ikke bo i krig. Sidst jeg var i Aldi tabte en ekspedient en kasse bag mig og jeg styrtede af sted og måtte side ovre på torvet i nogle minutter, før jeg igen kunne gå. Det hele på grund af skræk, fortæller en stort grinende Raad Al-Djanaby, som virkelig værdsætter den sikkerhed, han har fået i Danmark. Han har i lang tid været cheftræner i Aars brydeklub, men rygproblemer har fået hans læge, til at ordinere en pause fra madrassen. – Klubben betyder meget for mig, så selvom jeg har dårlig ryg, kan jeg ikke svigte dem og blive væk, siger Raad Al-Djanaby, der nu i stedet bruger megen tid som dommer. Han har tre sønner på tre, fem og otte år. De to ældste er godt i gang med at skabe deres egen brydekarriere, men det er kun den ældste, der må deltage i stævner. – Mine drenge er meget dygtige, fordi de bruger hjernen, siger Raad Al-Djanaby med et stort og stolt smil på læberne.