Råd fra politiker: Start med dine egne huse

Benno Burchardt bør sætte to forfaldne ejendomme i Hobro i stand så hurtigt som muligt

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skibsgade 3

HOBRO:Hvis Benno Burchardt vil til at interessere sig for bygningsbevaring, vil Mariagerfjord Kommune vældig gerne i dialog med ham. Formanden for teknisk udvalg, Preben Christensen (S), har dog et forbehold: - Mine erfaringer siger mig, at det ikke altid er så nemt at få ham i tale, Og når det en sjælden gang lykkes, er det svært at blive enige om noget konkret. Madammen forfalder Som eksempel nævner Preben Christensen ejendommen Skibsgade 3 med cafeen Madam Blå, som står og forfalder. Indtil videre er det ikke lykkedes at få ejeren - Burchardt - til at sætte den i stand. Men med nyheden om, at Burchardt har stiftet en fond, som bl.a. vil støtte restaurering af bevaringsværdige bygninger, ser Preben Christensen nye muligheder. To grimme hjørner Burchardt ejer nemlig også ejendommen på hjørnet af Adelgade og Skibsgade (Adelgade 45 med Miami Pizza og Malibu Casino), som heller ikke ser for køn ud. - Så jeg synes, han skal starte med at renovere Adelgade 45 og Skibsgade 3. Kommunen forbereder jo lige nu et større byfornyelsesprojekt netop her, og hvis Burchardt har nogle penge til formålet, vil det være helt fint, at han går i gang nu. - Jeg garanterer, at kommunen vil stille al mulig ekspertise til rådighed, lover udvalgsformanden. Burchardt tavs NORDJYSKE Medier kan desværre ikke fortælle, hvad Burchardt siger til forslaget. Han har gennem sin kontorleder på Bygge og Finans¿ kontor i Hobro, Anne-Grete Pedersen, meddelt, at han ikke vil kommentere artikler i avisen.