Råd & Dåd åbner genbrugsbutik
Den tidligere Citröen-bygning i Vestergade overfor vandtårnet bliver ramme om byens nye genbrugsbutik med re-designede møbler, genbrugsmode og økologisk saft og grøntsager
ATTRUP: Råd & Dåds genbrugsbutik på Blushøj ved Attrup skal flyttes til Brovst. Man har lejet sig ind Vestergade 62 ved siden af Køkken Energi Center, hvor de 500 kvadratmeter netop nu er ved at blive indrettet med de bedste varer fra Attrup. Der er lavet et lille café-hjørne med gratis kaffe.
Butikken drives af Råd & Dåd og støtteforeningen, som samarbejder med Jammerbugt Kommunes beskæftigelsesafdeling og en række humanitære foreninger.
- Butikkens væsentligste formål er at støtte humanitære projekter. Vi har i en årrække haft et samarbejde med det nu nedlagte Polens-genbrug fra Øland og foreningen Polens Venner, der arrangerer humanitære ture. Desuden hjælper vores egen støtteforening et pigehjem i Polen med 80 udviklingshæmmede piger. Og endelig har vi et samarbejde med projektet Giv en Julegave, der hjælper danske børn, fortæller leder for Råd & Dåd Rasmus Højen.
Når butikken åbner lørdag 16. maj om formiddagen, vil der være tale af kommunalbestyrelsesmedlem Aysel Jørgensen, der står for den officielle åbning, og så er der live-musik samt lidt godt til ganen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.