EMNER

Råd sætter fokus på fritidslivet

PANDRUP:Første indsatsområde for det forholdsvis nyetablerede Integrationsråd i Pandrup Kommune bliver fritidstilbud til kommunens flygtninge. Rådet tager fat på at få udarbejdet en pjece som skal uddeles til kommunens flygtningefamilier for på den måde at forbedre integrationen. - Idræt, sport og fritid anser vi som en vigtig del af integrationsindsatsen, og vi oplever, at forældrene i mange tilfælde er usikre på, hvad der foregår. De er ikke vant til det foreningsliv, vi har, siger formand Hanne Vittrup.