Hjørring

Råd til kreative virksomheder

Fra 1. april giver forsøgsprojektet 25 virksomheder i Vendsyssel chancen for gode råd

Hvordan gør man sine kunstneriske evner til en forretning. Det kan man via CreaBizz blive klogere på. Foto: Bente Poder

Hvordan gør man sine kunstneriske evner til en forretning. Det kan man via CreaBizz blive klogere på. Foto: Bente Poder

Hvis man har en kreativ virksomhed, så er det nu man får gode muligheder for at søge konsulentbistand til at effektivisere og udvikle virksomheden. Det sker indenfor forsøgsprojektet CreaBiz, der kort før jul fik tildelt to mio. kr. i EU-midler. - Vi har nu indgået kontrakter med to konsulentfirmaer, som indenfor de næste år skal give en række virksomheder værktøjer til at komme videre, siger Bo Geertsen, direktør i Hjørring Erhvervscenter. Lokalt konsulentfirma Direktøren fortæller, at man dels har hyret et lokalt konsulentfirma, Andersen Udvikling, dels et århusiansk, nemlig Karlbak. I morgen aften er der informationsmøde om tilbuddet. - Det er et ret enestående tilbud, hvor de virksomheder, der bliver valgt til at komme med, får en rådgivningspakke til en værdi af 24.800 kr., hvoraf de selv skal betale 2800 kr., siger Bo Geertsen. Pakken består af fire møder à tre en halv time med et af konsulentfirmaerne. Dertil får deltagerne tilbud om at kunne bruge op til 4000 kr. på anden rådgivning efter eget valg - for eksempel med advokat eller revisor. Endelig arrangerer Karlbak fire fælles workshops på seks timer for deltagerne. - Endelig er deltagelse i CreaBiz Konferencen 2012 med i pakken, siger Bo Geertsen. Alle med en kreativ virksomhed kan søge om at komme med. Et antal mellem 20 og 25 får chancen. En screeningsgruppe skal udvælge, hvem der kommer til at deltage. Informationsmødet finder sted i morgen aften 19 til 21 i Vækstcenter Nord.