Råd til rygforskning
Donation fra Trygfonden med til at lindre smerter hos rygpatienter
NORDJYLLAND: Takket være 1,3 millioner kroner fra Trygfonden kan nordjyske læger formentlig fuldende et forskningsprojekt, der skal hjælpe patienter med rygsmerter.
- Den donation gør det ganske enkelt muligt at gennemføre projektet, siger Martin Bach Jensen, leder af forskningsenheden for Almen Praksis i Nordjylland.
Målet med projektet er at ruste de praktiserende læger til at anvende de nyeste metoder og retningslinjer til behandling af patienter, som har ondt i ryggen.
60 nordjyske lægeklinikker deltager i forskningsprojektet. Halvdelen får intrduceret ny viden og retningslinjer på samme måde, som de altid har gjort. Den anden halvdel får ekstra betjening i form af ekspertkonsulenter.
I det næste års tid bliver cirka 1200 patienter hos disse klinikker fulgt med henblik på at vurdere forskelle i behandlingskvaliteten.
- Forhåbentlig er resultaterne så gode, at de øvrige danske regioner kan anvende dem ved fremtidige udrulninger af nye retningslinjer, siger Martin Bach Jensen.
Hvis alt går vel, vil forskningen føre til bedre livskvalitet for patienter med rygsmerter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.