Råderum til skattelettelser for 20 mia.

{ KØBENHAVN: Cheføkonomen i Nordea fejer skatteministers Kristian Jensens (V) afvisning af skattelettelser af bordet. Cheføkonom Helge Pedersen, Nordea, siger, at de seneste tal for beskæftigelsen viser, at arbejdsmarkedet er ved at løbe tør for kvalificeret arbejdskraft, og slår fast, at der forsigtigt sat er 20 mia. kr. i råderum til lavere skat i hvert af de kommende fire år. - Regeringen kommer ikke uden om at se på skatten. Det økonomiske råderum har aldrig været større. Vi har et økonomisk råderum svarende til 5 pct. af BNP i de kommende fire år, svarende til 20 mia. kr. i året. Det kan finansiere en fuldstændig afskaffelse af topskatten og en forhøjelse af grænsen for mellemskat, siger han til Børsen./ritzau/