Lokalpolitik

Rådmand med problemer

KRONBORG:Ifølge NORDJYSKE 21. august, har rådmand Henrik Thomsen nu sat sig så meget ind i problemerne på Kronborg/Egholm, at han har fundet en passende løsning. Det havde klædt hans forvaltning, om han var holdt løbende underrettet, så problemerne aldrig var opstået, og at man samtidig som en selvfølge havde udbedret de pålagte ting, frem for blot at søge dispensation for dem! Hvorfor skulle der egentlig trudsler om politianmeldelse af restauratøren, med en efterfølgende opsigelse af forpagtningen, til først? Heldigvis lader det til, at de nuværende forpagtere, Laila og Leif Andersen, nu kan fortsætte på øen. Tilsyneladende har rådmanden et problem, med sine aftaler med byens restauratører. For ifølge NORDJYSKE 20. august, er han ikke helt enig med Mikael Christensen om aftalerne om Elbjørns plasering ud for Restaurant Rosdahls. Må man foreslå rådmanden, at han fremover indgår skriftlige aftaler, frem for efterfølgende blot at lade sig citere i avisen for et "det er påstand mod påstand". Også de små erhvervsdrivende har brug for klare linier fra kommunen, for at drive en ordentlig forretning, til glæde for byen.