Rådmand og venstremand skal arbejde med kulturaftale

{ AALBORG: Aalborg Kommune vil samarbejde med de 10 andre nordjyske kommuner, Kulturministeriet og regionen om Kulturaftale Nordjylland 2007-2008. Kulturaftalen skal blandt andet sikre kvaliteten i de nordjyske kulturtilbud, sammenhæng i kulturpolitikken og at der er gode betingelser for udbygge vækstmiljøer for iværksættere. Det nye Aalborgs skole- og kulturudvalg har udpeget den kommende skole- og kulturrådmand Henrik Thomsen (SF) og udvalgsmedlem Mads Sølver Pedersen (V) til den politiske ledelse for Kulturaftale Nordjylland.