Film

Rådne tænder og kildekinder

En skøn bog, der får masser af smil frem. Tillykke til forældre med børn i alderen fem til ni år. Forside af bogen.

En skøn bog, der får masser af smil frem. Tillykke til forældre med børn i alderen fem til ni år. Forside af bogen.

Højtlæsningsbog Iselin C. Hermann: Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden # # # # # ¤ Prinsesse Mundgodt er skide sur ¿ undskyld udtrykket. Men det er hun. Hun har skrubtudser, der skygger for hjertet. Derfor er hun sur på hele verden. Også hendes ½-fætter, ja sådan skrives det, udsættes for prinsessens syrlige mund og stride sind. Og da apotekeren ikke har recept på prinsessens evindelige sure opstød, risikerer hun, at hendes tænder rådner. For tænder, der er gemt bag en lukket mund, får hverken luft eller lys, og så rådner de. Sådan er logikken i Iselin Hermanns univers. Barnlig, fantastisk fantasifuld og lige til at klukke over. ¿Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden¿ er en bog du må læse højt i et hug. Du kan ikke lægge den fra dig. Sproget synger, og Hermanns fortælleunivers er unik og uimodståelig. Hun krydrer sine historier med små, skøre kommentarer og beskrivelser, der får smilehullerne frem. Men hvordan går det Mundgodt? Rådner hendes tænder af surhed? Nej. En dag opdager Mundgodt nemlig, at en hemmelig beundrer har skrevet et brev og lagt det i hendes skattekiste. I brevet står, at hun både er et springvand, en sommerfugl og en engel. Og hvad betyder det? Jagten begynder og smilene kommer frem ¿ sammen med en stor forelskelse i ¿ ja gæt hvem? ½ fætteren Snurrepenót. Og så har vi hele redeligheden. Illustrationerne er søde. Men giver ikke historien noget ekstra. Desværre. Tegningerne er lyserøde, pæne og rare. Historien skriger ellers på en vild billedside. Iselin Hermann er en garvet forfatter. Både for børn og voksne. Hun har sine egen iselinske skrivestil. En stil der fascinerer og forfører. Mundgodt slår dog ikke hendes geniale børnebog ¿Kongen af Sydspanien og hele balladen¿. Selvom der er tydelige spor af sprog og humor fra samme. Alligevel et stort tillykke til alle forældre med børn i alderen 5 ¿ 9 år. Her er en skøn fortælling, der til trods for Mundgodts sammensnerpede attitude, får masser af smil frem. Kenneth Jakobsen Bøye kultur@nordjyske.dk { Iselin C. Hermann ¿Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden¿ Illustreret af Siri Melchior 94 sider, 250 kroner Carlsen