Fugle

Rågerne går hårde tider i møde

Vildtkonsulent regner ikke med, at der bliver problemer med rågebekæmpelsen.

Naturvejleder Søren Kiel Andersen har gennem mange år haft mange rågemord på samvittigheden. Og han forventer ikke, at det bliver anderledes i år. Arkivfoto

Naturvejleder Søren Kiel Andersen har gennem mange år haft mange rågemord på samvittigheden. Og han forventer ikke, at det bliver anderledes i år. Arkivfoto

Det er nok de færreste der forestiller sig, at rågen faktisk er en spurvefugl. Men det er den, og derfor har den i lighed med krager, skader og andre småfugle været totalfredet i årevis. Men det er en fredning med modifikationer. I Thisted skal rågerne i hvert fald ikke regne med at blive skånet af jægere, når de første unger bliver udklækket i begyndelsen af maj. I fjor blev der skudt omkring 1200 rågeunger i Thisted, mens der på landsplan blev nedlagt 117.000 rågeunger. - Vi regner helt bestemt med, at vi som sædvanlig får en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at nedskyde ungerne, siger naturvejleder Søren Kiel Andersen fra Thisted Kommunes tekniske forvaltning. Søren Kiel Andersen er også manden, der har et overblik over, hvor mange rågereder, der egentlig er i Thisteds anlæg. 800-900 reder - Ved den sidste tælling var der mellem 800 og 900 reder, så det ser ud til, at der er lidt færre reder i år, siger han. Synet på rågerne og deres støjende adfærd er næsten entydig. De fleste ser dem helst helt væk, men den har alligevel nogle gode egenskaber, som man ikke kan frakende den. For det første er det jo en meget social fugl, som helst yngler i kolonier sammen med artsfæller. Dernæst er det en meget klog fugl, som i høj grad er i stand til at omstille sig, hvis forholdene ændrer sig. I gamle dage blev den kaldt en herregårdsfugl, som samlede sig i træbevoksningerne omkring vore herregårde, men da det blev skik at klippe græsplænerne, opdagede den lynhurtigt, at der under det afklippede græs kunne samle sig føde. Rågen er nemlig ikke spor kræsen. Det kan adskillige landmænd skrive under på. Den kan være slem til at hakke hul i tildækkede ensilagedynger, og den kan også husere i spirende majsafgrøder og kartoffelarealer, men i vor tid tager den dog også gerne til takke med resterne af pizzaer, pommes frites og andre madvarer, som den kan finde i affald. Rågen er som de fleste fugle et meget flittigt væsen. Der er ikke noget med vejrligsdage eller andre undskyldninger for at sidde og skutte sig i toppen af et træ. I denne tid er den eksempelvis fascinerende at betragte, mens den finder smågrene, som den kiler fast i reden højt til vejrs, så den kan modstå selv det styggeste blæsevejr. Rågerne har deres favorittræer. I tidernes morgen var elletræet det foretrukne træ, men i dag er det bøg og elm, den helst bygger rede i. Derimod bryder den sig ikke om det meget almindelig skovtræ ask. Søren Kiel Andersen har mangeårig erfaring med at skyde rågeunger, men de er skam ikke sådan at overliste. - Hvis man vender ansigtet op mod rederne holder de sig i afstand, idet de opfatter ansigtet som en trussel, fortæller Søren Kiel Andersen. Nævnes skal da også, at rågeungebryst faktisk er en delikatesse. Bryststykket er ikke stort, så der skal en halv snes stykker til. Men så smager det også som det fineste oksebryst. Hvis man altså lige kan abstrahere fra flåningen af de ulækre blodige rågeunger. poul.erik.holm@nordjyske.dk