Råt look i loungen

Det er en funktionel lounge med et råt udtryk. Foto: Friis Shoppingcenter
1. oktober 2016 08:30

Det oser af hyggestemning med et industrielt udtryk og et snært af undergrund i den nye lounge i Friis Shoppingcenter. Loungen, der er placeret i glasgangen mellem de to fløje af Friis Shoppingcenter, har været igennem en makeover, der har resulteret i et råt look, der indbyder de besøgende til hygge og afslapning.

Loungen er indrettet af stylisten Bibi Lykke i tæt samarbejde med det sociale værk- og værested, Råt & Godt.

Råt & Godt motiverer, styrker og ruster udsatte unge socialt, såvel som fagligt i forhold til job og uddannelse.

Værkstedet er baseret på håndværksmæssige opgaver som produktion af brugskunst, pyntegenstande og boligartikler, der alle er fremstillet af genbrugsmaterialer.

Og det er netop kombinationen af socialt ansvar og en bæredygtig tankegang, der er repræsenteret i den nye lounge, hvor begrebet deleøkonomi også har været kendetegnende.

Alle møbler og materialer består af genbrug eller er venligst udlånt af tredjepart.

Ud over det visuelle udtryk, er der lagt stor vægt på funktionaliteten - at rummet skal være attraktivt og indbyde til brug.

Loungen er tilgængelig i centrets åbningstid.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...