Råvaremarked i gamle omgivelser

Strandingskroens gård fyldes med handlende. Arkivfoto Per Kolind

Strandingskroens gård fyldes med handlende. Arkivfoto Per Kolind

BLOKHUS:I fjor blev det aflyst på grund af tidnød. Men nu er det ganske vist. På tirsdag holder Hune-Blokhus Borgerforening det første af tre råvaremarkeder i de maleriske, historiske omgivelser på gårdspladsen ved Strandingskroen, Bingen og Futten i Blokhus. En lang række producenter og forhandlere har sagt jatak til at deltage, så torvegæsterne får en masse at kigge på og købe. Blandt mulighederne er honning, grøntsager, fisk, kød, slik, blomster, Blokhusøl og ost. Desuden bliver der hestevognskørsel og på genbogrunden, ved Restaurant Nordstjernen, opstilles en hoppeborg. Råvaremarkedet gentages to tirsdage senere på sæsonen, i ugerne 30 og 32.