Hirtshals

Rabat på fiskeoplevelser

Ældre tilbydes besøg på Nordsøen Oceanarium til favorabel pris.Arkivfoto: Bent Bach

Ældre tilbydes besøg på Nordsøen Oceanarium til favorabel pris.Arkivfoto: Bent Bach

HIRTSHALS:Nordsøen Oceanarium tilbyder nu billigere årskort til beboere på Ældrecentre. Det betyder, at de ældre får bedre muligheder for at komme ud at opleve sælerne og alle de andre ting, Nordsøen byder på. Idéen opstod på Ældrecentret Lynggården i Hirtshals, hvor man arbejdede på at de ældre skulle ud og have nogle flere oplevelser. Afdelingsleder Anette Hastrup tog derfor kontakt til Nordsøen Oceanarium, og det kom der en specialaftale om en overkommelig pris ud af. Kortet dækker i 10 af årets 12 måneder, og det tilbydes til alle ældrecentre i Hjørring Kommune, så de også kan komme ud at opleve fiskene til en pensionistvenlig pris.