Hjørring

Rabat til butikker med stort areal

HJØRRING:Byrådet vedtog onsdag aften at give en tilslutningsrabat til de erhvervsdrivende, der har en meget stor grund, men et meget lille vandforbrug og lille spildevandsafledning. I byrådssalen blev der peget på en del af de butikker, der ligger på Frederikshavnsvej. Mange af dem har såkaldte pladskrævende varegrupper, men spildevandsafledningen svarer på trods af grundstørrelsen til et stort parcelhus. - Vi bør give den rabat for at vise imødekommenhed over for nye virksomheder. Vi skal huske på, at vi er i konkurrence med andre kommuner, der har lavere tilslutningsafgifter, lød det fra Gudrun Laub (V). SFs Jørn E. Christiansen tror ikke på, at seriøse virksomheder ikke lader sig afskrække af den type afgifter. han påpegede at tilslutningsafgifterne er en mindre del af etableringsudgifterne for en ny butik. - Desuden væltes den slags miljørabatter over på den almindelige forbruger, som jo reelt skal betaler for rabatterne. Vi giver jo i forvejen kvantumrabatter på vand til storkunder, lød det fra SFeren.