Racister?

Peter Witten giver (13.9.) "kun to (sorte) stjerner" til Wilbur Smiths roman "Afrikas Horn" fordi næsten alle afrikanere og arabere er "ækle, ondskabsfulde, ildelugtende og mere eller mindre sadistiske", mens offeret er en uskyldig hvid kvinde, og helten er en hvid, tidligere elitesoldat.

Litteratur 24. september 2011 06:00

Men når Peter Witten kalder forfatteren racist og får en grim eftersmag ved at læse romanen, hvad så med de mange bøger, hvor rollerne er byttet om? Alex Haleys roman "Rødder" vrimler med hvide skurke, sorte ofre og sorte helte (Kunta Kinte). Jan Guillous bøger om tempelridderen "Arn" vrimler med hvide kristne skurke, muslimske ofre og muslimske helte (Saladin). Gør det Alex Haley og Jan Guillou til racister og får Peter Witten også en dårlig smag i munden ved at læse deres bøger?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...