Radcliffe er ved at slippe af med Potter

Daniel Radcliffe bliver mere og mere genkendt som sig selv og ikke som Harry Potter. Det er han glad for.

Radcliffe er ved at slippe af med Potter

Uanset hvor skuespilleren Daniel Radcliffe bevægede sig hen før i tiden, blev han genkendt.

Ikke som sig selv, men som den Harry Potter-figur, han igennem 10 år og otte film gav liv på hvide lærred.

Men nu er det efterhånden noget tid siden, at de to sidste film i serien, "Harry Potter og Dødsregalierne", har haft premiere, og derfor bliver der længere og længere imellem, at folk råber troldmandens navn efter skuespilleren.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke stadig blev kaldt Harry Potter, selvfølgelig gør jeg det.

- Men jeg tror, at det er delt rimeligt godt mellem Radcliffe og Potter, måske endda med en lille fordel til Radcliffe, og det er da rart, siger englænderen i et interview med Daily Telegraph.

Han fortæller om, hvordan han for nylig gik forbi to piger på en bænk, og de sagde:

- Åh gud, det er Daniel Radcliffe!

Udbruddet blev modtaget med et stort smil af den 23-årige skuespiller.

- Hver gang det sker, tænker jeg: Sådan! ikke fordi de genkender mig, men fordi de bruger mit rigtige navn, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.