EMNER

Radiatorerne kører på højtryk

AALBORG:Vinterkulden har bidt sig fast og indenfor skruer vi op for radiatoren. Det er noget olieselskaberne kan lide og deres tankbiler kører i fast rutefart på landets villaveje for at følge med efterspørgslen på fyringsolie. - Vi klapper i vores hænderne i øjeblikket. Det har været meget koldt i halvanden måned nu og det er ikke nogen hemmelighed, at der godt for vores forretning, siger Claus Gottlieb, administrerende direktør i Uno-X. For en almindelig parcelhusejer betyder de lave temperaturer et øget forbrug af fyringsolie. Sammenligner man med december og januar de to forrige vintre, har en almindelig parcelhusejer brugt 726 liter denne vinter. Det er en stigning på 30 procent og svarer til, at der løber 12 liter olie ind i oliefyret i døgnet, hvilket er tre liter mere sædvanligt. Selvom det større forbrug kan mærkes på varmebudgettet, er det ikke så galt, som den kunne være, - Man skal være opmærksom på, at prisen på fyringsolie er faldet i forhold til vinteren 2007-08. Det betyder, at når man modregner pris og merforbrug, er den samlede prisforskel knap 1.100 kroner, forklarer Claus Gottlieb. Og man skal ikke være bekymret for, at olietanken løber tør. Har man en abonnementsordning med sit olieselskab, har de fuldstændig styr på merforbruget og tilretter leveringerne efter det.