Lokalpolitik

Radikal indignation ubegrundet

Mit Synspunkt i Nordjyske "Mondænt at være radikal" har affødt en del radikal indignation.

Senest er det Rasmus Valbjørn, der i avisen 19. februar angriber mig for både at være uværdig og ude af stand til at formidle et samarbejde. Det er nu gået meget godt i de snart otte år, jeg har været borgmester, skulle jeg hilse at sige. Også med radikale, da de var repræsenteret i byrådet. Og denne kritik kommer endda fra en repræsentant for et parti, der med ledelsens velsignelse i valgkampen udsendte en smædevideo om integrationsminister Bertel Haarder, hvor citater var trukket ud af den naturlige sammenhæng og misbrugt efter alle kunstens regler. Det er åbenbart blevet en radikal dyd, for Rasmus Valbjørn behandler mit indlæg på samme vis. At husmændene i hans parti er erstattet af "bøsser, bohemer og indvandrere" er ikke mine ord, men et citat fra Ugebrevet Mandagmorgen. Det fremgår også tydeligt af min artikel, men det vælger Rasmus Valbjørn at overse og lægger i stedet ordene i munden på mig, ligesom han trækker dem ud af den ironisk/humoristiske sammenhæng, de indgår i. Lad mig af hensyn til andre humørforladte og selvhøjtidelige radikale understrege, at jeg intet har imod de pågældende kategorier af mennesker. Det tror jeg heller ikke, skribenten i Mandagmorgen har, men det har været for på en måske lidt barsk måde at fortælle, at Det Radikale Venstre i dag ikke fremstår som et borgerligt socialliberalt midterparti. Det har bevæget sig og har i dag mere tilfælles med den visnende venstrefløj. Valgeksperter - og ikke jeg - har således fastslået, at det bekræftes af de nye vælgergrupper, partiet tiltrækker. Som jeg skriver - og som jeg står ved - Det Radikale Venstre har udviklet sig til at blive det sted, hvor de "politisk korrekte" efter socialismens fallit har søgt et asyl. "Det Radikale Venstre er for alle", hævder Rasmus Valbjørn. Det har han da fuldstændig ret i. Det er trods partiets aktuelle fremgang dog ikke alle, der har taget imod det politiske tilbud, partiet repræsenterer. For god ordens skyld også en lille konkret rettelse: Venstre tabte fire mandater ved valget og ikke fem - det var de radikales politiske allierede (S), der tabte fem. Og så har vælgerne det trods alt ikke sværere med Venstre, end at partiet kan mønstre mere end tre gange så mange mandater som de radikale og sågar for andet valg i træk figurerer som landets største. Og til allersidst: Nej, jeg tilhører ikke "handelshøjskolevenstre", men fremdeles "højskolevenstre". Sandheden er desværre, at de radikale har vendt ryggen til den politiske midte, som regeringen befinder sig på. Derfor har V og K ikke haft andre muligheder for samarbejde end det, der er praktiseret. Og Jelved afviser stadig kategorisk at samarbejde med V og K. Forhåbentlig vinder andre kræfter i det radikale parti gehør for en mere samarbejdsorienteret linje, selv om det selvfølgelig har givet en mandatgevinst - men ingen politisk indflydelse - at forskrive sig fuldstændig til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.