Radikal skattepolitik

NORDJYSKE havde forleden et flot udfoldet referat fra Marianne Jelveds møde på Hasseris Gymnasium.

Heri beklager Jelved sig over, hvor svært det er at forklare budskabet om en skattereform, fordi det skal måles op imod regeringens skattestop. Jeg må sige, at jeg klart deler Jelveds kritik af skattestoppet. Det er både en dyr politik for de fattigste, og det udhuler også den lokale velfærd og statens finanser. Men hvorfor bakkede De Radikale så regeringen op i, at der skulle være et kommunalt skattestop i 2007? Det undrer mig stadig, når man ved, hvor svært kommunerne havde ved at få budgetterne til at nå sammen i år, således at en stor del af den kommunale velfærd blev rundbarberet. Men hvis det kan glæde Jelved, så viser en række nye undersøgelser nu, at tilslutningen til skattestoppet er vigende, så det kan altså ikke være derfor, det er svært at forklare den radikale skattepolitik. Jeg tror snarere, det skyldes, at på samme måde, som det kan være svært at sælge en trepattet ko, kan det også være svært eller næsten umuligt at sælge en skattereform, hvor fordelingspolitikken er så betænkelig, medmindre man bor lige nord for København. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Skatteministeriet har vist, at fordelingseffekterne af den radikale skattepolitik medfører, at de rigeste 10 % i gennemsnit får en skattelettelse på 6700 kr. pr. år, og de fattigste 20 % skal af med 500 kr. mere pr. år. Morten HomannMF for SF